Få inspirerende kunst hjem på anden vis end den traditionelle.

HVAD ER EN KUNSTCIRKEL

En kunstcirkel byder dig velkommen i kunstens fantastiske verden, du vil møde værker, som du elsker ved første øjekast, og føle dig udfordret med andre værker og måske vil dine sanser appellere til det provokerende med noget helt tredje. Du kan blive inspireret af nye retninger inden for samtidens kunst, og samtidig over tid blive ejer af et kunstværk. Galleriet udvælger kunstværker. Galleriet er vært ved det første møde, hvor værkerne fordeles, og derefter udveksles der indbyrdes, i en fastlagt rækkefølge. Ved udløb efter 24 til 36 måneder udloddes værkerne til medlemmerne. Betaling sker løbende månedligt over perioden.
Udtrækning sker ved et arrangement i galleriet således, at der trækkes lod om rækkefølgen til at vælge et værk. Ender man med et værk, man ikke ønsker at beholde, giver galleriet bytteret til et andet værk med samme værdi fra galleriets program.
Af fordele kan blandt andet nævnes, man møder andre med interesse for kunst, man rykker på sine egne grænser indenfor den kunstneriske verden, kunstkøbet finansieres over en længere periode, og man opnår 10% rabat på andre køb i galleriet.

VÆRKER OG KUNSTNERE

Galleriet sammensætter nøje udvalget af værkerne. Cirklen vil ved første møde blive præsenteret for værkerne og få fortællingen, der ligger bag dem. Vi samarbejder med såvel danske som udenlandske professionelle samtidskunstnere.

Kontakt os for at blive medlem af en kunstcirkel.

.